onsdag den 31. december 2014

Julens godter

Hvert år til jul de sidste mange år har mine børn haft en tradition sammen med min mormor, hvor de har været oppe hos hende og vride klejner. I år havde jeg spurgt om jeg måtte komme med, så jeg kunne lære kunsten at koge klejner. Det måtte jeg heldigvis gerne, så jeg fik lov at lave dejen til klejnerne og ungerne skar ud og vred klejnerne og så fik jeg lov at koge dem. Det var super nemt, men jeg havde jo også klejne-mesteren lige ved siden af.


Her bliver klejnerne kogt i svinefedt og derefter lagt på fedtsugende papir.


Næste år tager vi op til mormor/oldemor igen og hjælper med klejnerne. Hun håbede at vi stadig ville komme selvom vi nu selv kan klare det - og selvfølgelig vil vi det. Det er en tradition, som ungerne værdsætter og den skal sørme ikke spoleres. Jeg håber bare det er OK jeg blander mig og gerne vil være med ;)

En anden tradition i familien er store-konfektdag. Den dag vi henter juletræ er det blevet en tradition at vi skal hjem og have gløgg og æbleskiver og så skal der laves en masse konfekt. Traditionen holder vi sammen med mine forældre og min søster og hendes familie. Min søster og jeg er begge lidt kage-nørdede og det smitter af på konfekten. Vi laver altid noget lidt specielt og nyt konfekt. I år lavede jeg f.eks. de her kandiserede appelsinskaller med chokolade.


Her er det meste af min produktion på konfektdagen.





- Posted using BlogPress from my iPhone

Ingen kommentarer:

Send en kommentar