fredag den 9. august 2013

Surprise fødselsdagskager til Flemming

Flemming og jeg havde i sommerferien en enkelt aften uden børn, da de var på spejderlejr og karatelejr. Vi tog i byen og var bla. på Lagkagehuset. Her fik vi et stykke lækkert lagkage. Det inspirerede mig til at skulle prøve nogle "konditorkager". Det blev til disse kager. Jeg lavede den nemme udgave ved at købe 3 lagkagebunde og så var der jo en undskyldning for at lave 3 kager. Det var åbenbart helt naturligt for Flemming at jeg ville lave 3 hele kager til vores egen lille familie, men jeg inviterede altså lidt hjælpere til at spise med. Så det var lidt surpriseparty for Flemming på hans fødselsdag.

Denne er en opskrift fra Blomsterberg, som godt nok var lavet til portionsanretning, men jeg lavede den som en kage. Det er med blåbær (opskriften sagde godt nok solbær). Og cremen er med hvid chokolade.


Denne var et forsøg på at efterligne kagen fra lagkagehuset (dog var lagkagehusets kage med chokoladebund), men en lækker cremet skovbærcreme og lidt gele på toppen virkede faktisk til at ramme okay plet med lagkagehusets. Bunden blev penslet med chokolade inden cremen blev hældt på.


Den sidste blev til en chokoladepenslet bund med nougatcreme.


Jeg har med disse 3 kager testet en teknik, hvor man fryser kagerne mindst et par timer for at få den skarpe kant. Det virker fantastisk. Elsker at lave denne slags kager :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar