Chokoladeskålene støbes på balloner...
Chokoladeskålene er faktisk ret nemme at lave - man laver en skål med tempereret chokolade og heri dypper man ballonerne en efter en. Ryst det overskydende chokolade af og stil ballonen på bagepapir. Helt automatisk får ballonen en "fod" at stå på.
Når chokoladen er størknet klippes et lille hul i ballonerne helt oppe ved knuden. På den måde siver luften langsomt ud. Ballonen kan nu forsigtigt trækkes af chokoladen.
Jeg bagte en mandelbund og udstak små cirkler, som jeg lagde ned i skålene.
Ovenpå mandelbundene lagde jeg en skefuld lakridsmousse, som jeg dryssede med hakkede, ristede mandler. Pyntede med et enkelt hindbær og et lille chokoladegitter. Jeg synes det var fedt at lave noget andet end fondantkager. Skønt at nørde med små kunstværker, der smager MUMS!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar